Lav din egen keramik i Helsingør
Ingen erfaring nødvendig. Kom som du er – vi sørger for resten.
Hos Kvæts laver du din egen keramik i en kvætseform – en teknik, der er mere end 1.000 år gammel og nem for alle, uanset erfaring.
Du vælger selv form, ler og glasur. Vi brænder keramikken for dig. Resultatet er din helt egen kop eller skål, der holder til opvaskemaskinen!
Fra 399 kroner pr. person · Inklusiv ler, glasur, te og kaffe · Klar til afhentning efter cirka 3 uger
Se kopper og skåle, som kunder har lavet i vores kvætseforme:
Hvad er kvætseforme?
Hos Kvæts laver du keramik i kvætseforme. En 1.000 år gammel teknik, hvor du presser ler ind i en gipsform. Nemt for alle, uanset erfaring.
-
Du starter med at vælge én af vores mange forme. Herefter vælger du din lertype og presser stykke for stykke ned i formen, til du har bygget din kop eller skål op fra bunden.
Når du er færdig, finpudser du kanten og overfladen – og så er din del af arbejdet gjort. Keramikken tørrer i et par dage, hvorefter vi brænder den i vores ovn. Det kaldes forglødning, og det er det der gør keramikken klar til at blive glaseret.
Herefter kan du vælge: hvid dyppeglasur af os (inkluderet) – eller penselglasur, hvor du selv bestemmer farverne (150 kr. ekstra).
Hvad er penselglasur?
Penselglasur er for dig der vil bestemme selv. Du vælger farver og teknik fra vores glasurkartotek med 50+ penselglasurer – og skaber et udtryk, der er helt dit eget.
-
Penselglasur handler ikke om at male fine motiver med en pensel. Det handler om at lægge hele lag af glasur på din keramik – og lade antallet af lag, dine farvevalg og din teknik bestemme det endelige resultat. Effekterne opstår i ovnen, og det er aldrig helt forudsigeligt. Det er det der gør det interessant.
Penselglasur og mal-selv-keramik er ikke det samme. Det er en helt anden oplevelse – og et langt smukkere resultat.
Du booker én time til penselglasur (150 kr.), kommer ind en anden dag og glaserer din keramik. Når du er færdig, overtager vi og brænder den. Du får besked, når den er klar til afhentning.
Hvad er dyppeglasur?
Dyppeglasur er den effektive vej til et smukt og ensartet resultat – og det er inkluderet i prisen. Vi dypper din keramik i hvid glasur.
-
Når din keramik er forglødnet, dypper vi den i en hvid glasur. Det giver et rent, klassisk udtryk der passer til næsten alt – og din kop eller skål er klar til brug, godkendt til opvaskemaskine og sikker til fødevarer.
Du skal ikke bestille dyppeglasur særskilt – det sker automatisk, medmindre du har valgt penselglasur i stedet.
Dyppeglasur er det oplagte valg hvis du bare vil have et flot resultat uden at bruge ekstra tid. Penselglasur er valget, hvis du vil sætte dit eget præg.
Se ledige tider
Ofte stillede spørgsmål
-
Kvæts ligger på Kongevejen 17A i Helsingør, tæt på Helsingør Station og med gratis parkering 120 meter væk.
Vi er nemme at nå både fra Helsingør by og resten af Nordsjælland.
-
At kvætse går kort fortalt ud på at lave ler i en form. Det er en nordisk teknik, der er mere end 1.000 år gammel. Her presser du små stykker ler sammen på indersiden af en form. På den måde kan du lave kopper, skåle og andet, der har et professionelt udtryk fra start.
-
Ja da. Du må lave alle de ting, du kan nå på den tid, som du har booket. Hvis du kommer til at mangle ler, kan du købe mere.
-
Desværre ikke – medmindre du er medlem. Drømmer du om at kreere dine egne skulpturer eller arbejde med andre teknikker end kvætsning, så skal du købe et medlemskab eller deltage i et af vores kurser. Læs mere her:
-
Både ja og nej. Vi bruger knive, spidse genstande og andet værktøj, der ikke er super børnevenligt. Og ting, der står og tørrer, kan gå i stykker, hvis man piller ved det. Derfor er Kvæts som udgangspunkt ikke egnet til børn under 10 år. Men det kommer an på barnet, for vi har ofte yngre børn på besøg med succes. Det kræver bare, at I booker 2 pladser – 1 til dig og 1 til dit barn.
Vi afholder også løbende keramikkurser og andre events, der er målrettet børn.
-
Du kan købe ler i værkstedet til 85 kroner pr. halvkilo.
-
Vi har parkeringspladser flere steder rundt om Kvæts.
24-timers gratis parkering på Søndre Strandvej (240 meter væk)
P-pladsen i krydset mellem Kongevejen og Trækbanen (120 meter væk)
-
Penselglasur er din mulighed for at sætte et kunstnerisk præg på din keramik.
På trods af, hvad navnet antyder, så handler penselglasur ikke om at sidde med en pensel og tegne små motiver på din keramik.
Penselglasur handler om at tilføje hele lag af glasur til din keramik (med en pensel). Og alt efter antallet af lag og den teknik, du benytter, vil du få dit helt eget udtryk frem, når din keramik efterfølgende bliver brændt i ovnen.
-
Ja. Du kan både drikke af kopperne og spise af skålene. Vi arbejder kun med glasurer, der er godkendt til brug sammen med fødevarer.
-
Ja. Vi arbejder kun med glasurer, der er godkendt til brug af helt almindelige mennesker. Og i en travl hverdag, er det vigtigt, at kopper og skåle kan komme i opvaskemaskinen.
Vil du være medlem?
Hos Kvæts har vi plads til dig, der vil dyrke din keramik sammen med andre. Vi har et rummeligt værksted med arbejdsstationer, og som medlem får du adgang til at bruge faciliteterne, når det passer dig.
Vil du på kursus?
Kvæts udbyder løbende en række forskellige kurser. Vores dygtige undervisere kan både hjælpe dig med at komme i gang med keramikken og løfte dine eksisterende færdigheder til næste niveau.